Tik tak.

Så er der præcis en måned til, at jeg rejser... Det er så surrealistisk. Det er så underligt, at det er kommet så tæt på nu. Og tiden går hurtigere og hurtigere. Tidligere på året var det så fjernt for mig, at jeg ikke rigtig troede, at det vil ske. Og jeg kan stadig ikke rigtig forholde mig til, at jeg skal leve det her nye liv, jeg tror først, at det vil gå op for mig, når jeg er der nede. Selv om jeg glæder mig helt sindsygt meget, er jeg stadig helt vildt nervøs, og det bliver så underligt at være væk fra mine familie og alle de fantastiske mennesker, der er i mit liv. Selvom jeg har læseferie, synes jeg stadig, at jeg har ALT for lidt tid til at sige farvel, til alle dem jeg holder af, og det stresser mig lidt faktisk.