tirsdag den 30. juli 2013

Familietur og misforståelser....


I forgårs var jeg ude på store eventyr med min familie. 

Tideligt om morgnen drog min mor, min lillesøster, Karsten og jeg over til min mors forældre. Der skulle vi mødes med resten af familien. Efter at have mødtes med familien drog vi videre til en lille fiskerby, der også ligger på øen São Luis (jeg kan ikke lige huske navnet), og der tog vi en båd ud til nogle kæmpe store sandklitter.

 På vejen til klitterene var der et sted i floden, som vi sejlede på, hvor man kunne bade. Problemet var bare, at min mor havde glemt at fortælle mig, at jeg skulle tage badetøj med, og glemt at fortælle Karsten at han ikke kunne skifte, når vi var der ude. Men i, det skulle vi (eller jeg skulle i hvert fald), så jeg siger da bare ”We can just hop in with our clothes on”. Efter jeg siger det, kigger alle på båden MEGET mærkeligt på mig. Jeg sidder selvfølgelig og er temmelig forvirret over at de undre sig så meget (det er nemlig ganske normalt at bade med tøj på i Brasilien). Og de begyndte at sige ”er du nu helt sikker på det?” , ”Nej, nej det behøver i ikke”, min mors far ”det må være en kulturel  ting”, hvilket gør mig endnu mere forvirret og jeg prøver ligesom at fortælle dem at det ikke betyder noget og at vi nok skal tørre, til sidst for jeg denne her ”så du vil bade nøgen?”.

Det viser sig, at hele båden har troet, at jeg havde sagt ”We can just hop in with OUT clothes on” i stedet for ”We can hop in with OUR clothes on”… Tror aldrig, jeg er blevet misforstået så meget. Men i, det kom jeg (med alt tøj på), og det var super lækkert, og mit tøj det tørrede også dejligt hurtigt, men fra nu af tager jeg badetøj med/på hvis jeg skal ud på en familie udflugt. Beijo fra Brasil <3


Min fætter/onkel Igor




En tante og min mors far 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar